Søg i denne blog

mandag den 14. juli 2014

Tomatsuppe m. grøn topping og ostebrød

Tomatsuppe. Ja det lyder måske som en rigtig vinterklassiker, men den kan altså laves i en sommerlig version også :) I dag var der ikke så meget tid til aftensmad her i nordjylland, så jeg sagde at jeg godt ville stå for en hurtigt, omend lidt sen, omgang aftensmad. Det blev så til den her, faktisk, utrolig delikate tomatsuppe med en lidt utraditionel topping bestående af agurk, bladselleri og frisk basilikum. Den kan altså varmt anbefales her til de lune sommeraftener og så lige med et lunt ostebrød til.. MUMS! 
Here it goes:

Det skal du bruge til 4 pers: 

Suppe

  • 2 stk. bladselleri
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peber
  • 500g modne tomater - selvfølgelig gerne danske :)
  • 3 spsk olivenolie
  • 4 dl tomatjuice
  • 3 dl vand
  • Saft fra en sød appelsin
  • 1 grøntsagsbouillon

Topping
  • 1/2 agurk
  • 2 stk bladselleri
  • En stor håndfuld frisk basilikum

Ostebrød
  • Daggammelt flute, franskbrød eller hvad man nu lige har har
  • 200g revet mozerella
  • Finthakket chili og oregano
Suppe: Hak løg og hvidløg. Skær bladselleri, tomater og rød peber i tern. Svits alle grøntsagerne i olivenolie, i en gryde ved høj varme i 2-3 min. Skru ned for varmen. Pres appelsinen og hæld tomatjuice, vand og bouillon i. Lad det stå og simre i ca. 20 min. Herefter blendes det i gryden med en stavblender. 
Mens det står og simrer, laves ostebrødene klar: Ovnen tændes på 200 grader på gril. Brødene skæres i skiver af ca. 1cm bredde og pensles med olivenolie. Drys med ost og enten chili el. oregano. Sættes ind når ovnen er varm og tages ud efter ca. 10-12 min. 
Topping: Agurk og bladselleri hakkes i helt små firkanter og blandes med finthakket basilikum. 

Server suppen brændende varm, med tilhørende topping og evt. creme fraiche. Hertil chili og oregano ostebrød. Enjoy! :) 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar