Søg i denne blog

torsdag den 29. januar 2015

Vintersalat med rødbeder

Rodfrugter.... Kan faktisk godt spises rå. Og smage hamrende godt. Så er de i tillæg sunde, fyldt med fibre, jern osv... Men jeg er altså lidt et sommermenneske, både hvad omhandler vejr, men bestemt også på madfronten. Jeg bliver hurtigt træt af alt det her tunge, varme mad, sammenkogte retter og jeg skal komme efter dig. Men jeg må sige, at den her salat faktisk næsten kan snige sig ind under en sommerkategori, bare med vintergrøntsager.
Jeg havde egentlig lidt glemt den, for det er en jeg begyndte at lave for mange år siden, efter inspiration fra et eller andet ligegyldigt dameblad. Men nu var det ligesom sidst på måneden og vi havde en forfærdelig masse rødbeder og æbler der skulle bruges. Så må man jo tvinge sig selv til at huske gamle opskrifter og det var et meget glædeligt gensyn må jeg sige.
Det synes jeg I skulle have del i :) Vi spise det med en god hakkebøf, toppet med lidt gedeosterest fra køleren.
Here it goes:

Tilbehør til ca. 4 personer (ca. 10 min)


  • 2 store rødbeder
  • 1 syrligt æble
  • 1 rødløg
  • Feta ost (mængden er afhængig af hvor pjattet du er med feta - mig, jeg elsker det!)
  • 2 håndfulde solsikkekerner
  • 3 spsk rapsolie
  • 1 spsk eddike
  • 1 tsk honning
  • salt og peber

Tænd for en pande på max varme. 
Medens pladen varmer, skæres rødbeder og æbler i mundrette tern, og rødløget i halve ringe. Bland det hele sammen med fetaosten.
Hæld solsikkekernerne på panden og hold godt øje med dem! De skal bare lige ristes og blive gylnde. Når de er det, tages de af panden og sættes til afkøling. 
Bland dressingen og hæld den over salatblandingen. 
Til sidst toppes med de ristede solsikkekerner :)







tirsdag den 20. januar 2015

GRØD!!

Jeg har opdaget at grød er "the shit"! Specielt i den her version hvor det kan laves aftenen i forvejen og man bare kan tage det ud af køleskabet, helt klatøjet og træt kl. 6 om morgenen uden at skulle gøre mere ved det, end blot at spise den :) Det er altså ret lækkert skal jeg hilse og sige!
Jeg er generelt ret stor fan af let morgenmad, der ikke kræver den store indsats (jeg er bragende b-menneske), men som samtidig er sundt og mætter længere end til kl. 08.30.
Og den her køleskabsgrød kan altså det hele!
Umiddelbart lyder kold grød ikke vildt yummy - I know... Men det smager altså rigtig godt med frisk frugt på toppen og hvis man skal flotte sig, med lidt hakket mørk chokolade.
Prøv det, og døm så først bagefter!

Til 2 personer i 2 dage


  • 5 dl havregryn el. ruggryn 
  • 3 tsk husk (kan udelades hvis man ikke lige har HUSK stående i skabet)
  • 2 tsk kanel
  • 1 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids muskatnød
  • 1 knivspids salt
  • En god håndfuld hakkede mandler (ca. 40-50g)
  • 5-6 hakkede abrikoser (hvis man er til det)
  • En håndfuld tranebær
  • 5 dl mælk
  • 4 spsk skyr, youghurt naturel, kvark - hvad man nu lige har. 
Bland alle de tørre ingredienser med de våde. Sæt den grynede masse i køleskabet natten over med et låg, og voila - om morgenen er der sund og nærende powergrød der holder dig mæt til langt op af formiddagen :) Abrikoser og tranebær kan sagtens erstattes med f.eks. rosiner, figner eller hvad man nu lige har i skabet. Mandlerne har hos os også været erstattet af solsikkekerner osv. Det fungerer fint! Og basicly handler det jo bare om at få en masse fibre og gryn ned, så man kan banke dagen i gang med et stabilt blodsukker. Jeg spiser grøden med et blødkogt æg og en STOR kop kaffe til :) 








onsdag den 14. januar 2015

Vitaminbombe smoothie i den kolde tid!

I det her regn og sne sludvejr, har man altså brug for lidt ekstra energi - SPECIELT når man igen igen, sidder med hovedet begravet i bøger og læser til eksamen....... Så det har jeg lavet til mig selv her i eftermiddag!
Denne version er sprængfyldt med vitaminer, mineraler. Lidt atypisk er der spinat i, godt nok den frosne form for jeg synes at de poser man kan købe er enormt store og bliver tilsvarende hurtigt dårlige. Men spinat er fyldt med en masse godt! Blandt andet har spinat et forholdsvis højt indhold af jern, som vi skal bruge for at danne røde blodlegemer. Det at mangle jern, er en af de hyppigste årsager til træthed og koncentrationsbesvær i den danske befolkning. Som bonus indeholde spinat også både A, B og C-vitamin. A og C vitamin er med til at beskytte vores celler mod toksiske forbindelser og B-vitaminen er også en vigtig komponent, for at vi kan danne sunde, raske røde blodlegemer.
Alt i alt - ren bonus eftermiddags "snack" på 5 min! (hvis man da kan kalde en smoothie en snack?)
God eftermiddag derude!

Til en stor smoothie (som på billedet) eller to små skal du bruge:

  • 1/2 mango
  • 1 bannan
  • ca. 5 kugler frossen spinat 
  • 1 dl. iskoldt vandt
  • Saft fra en 1/2 appelsin
Smid det hele i en blender. Ready, set, blend :) 
Og voila, en smuk grøn eftermiddags drink! 



lørdag den 10. januar 2015

Baileys cheescake med sprød bund!

Jeg har forsømt bloggen lidt på det sidste, for de fleste af mine timer foran computeren går lige pt med enten eksamenslæsning (igen igen) eller lejlighedssøgning. Heldigvis bliver den sidste del afsluttet i morgen, hvor vi skriver under på kontrakt på den mest charmerende lejlighed midt i Odense fra d. 1. marts! Jesus jeg glæder mig til at have lidt mere end 37 kvm, til to personer :)
Så forhåbentlig bliver der lidt mere tid til blog, bagning og boliginspiration den næste tid!

Jeg var hjemme i Aalborg her i julen og traditionen tro var vi 8 piger til 1. jueldag hos Rikke. Det er altid skide sjovt og vi får sunget en masse gamle klassiskere og drukket en hulens masse bailey.
I den forbindelse kom jeg til at nævne, at jeg havde lavet Baileys cheescake til hele volleyholdet sidst vi spiste sammen. Og den har jeg lovet Rikke at ligge på bloggen.
Jeg havde i et dameblad, engang jeg var på vagt (på psykiatrisk må man godt læse på arbejde) læst om en cheescake med baileys. Og den har hærget i tankerne lige siden. Så da alle volleypigerne kom til holdhygge, var det jo en oplagt dessertmulighed. Jeg kunne dog ikke finde opskriften, så det blev lidt et mix af forskellige brudstykker opskrifter. Men den blev altså rigtig god! Specielt bunden blev sindssygt lækker! Dog synes jeg godt at der kunne have været mere baileys i, men det må jeg lige huske til en anden gang. Det er lidt en smagssag, så start stille og roligt og så er det jo tilladt at smage til undervejs ;) Den skal ikke bages, men bare stå i køleskabet 1-2 timer, og så tager den ikke ret lang tid at bikse sammen. Så grap en flaske baileys, saml en flok dejlige damer og byd på cheescake!
Jeg har desværre ingen billeder af den, men den skal faktisk bare pyntes helt enkelt med revet chokolade og de små lilla kandiserede violer.

Here it goes!

Bund:

  • 10-12 dadler uden sten
  • en god håndfuld mandler 
  • 8 digestive kiks
Top:
  • 1 pk flødeost naturel (den billige fra Lidl er HELT ok)
  • 5 dl skyr (Youghurt, Creme fraiche virker også fint!)
  • 2 tsk vanilje sukker 
  • 100g hakket mørk chokolade
  • 15 spsk baileys 
  • 6 blade husblas
Pynt:
  • Kandiserede violer
  • Revet chokolade/chokoladespåner
Hak mandlerne godt. Pil stenene ud af dadlerne. Hvis du har en god blender kommes det hele heri og blendes til en klistret, men stadig crunchy masse. Hvis du ikke har en rigtig god blender, så hak mandlerne så fint som muligt og knus kiksene og ælt det sammen med dadlerne. Pres massen ud i en springform (ca. 22cm i diameter) og stil den i køleskabet en halv times tid. Medens det sætter sig, laves "cheesen". 
Læg husblas i blød i koldt vand i ca 10 min. 
Bland ost, skyr/youghurt/creme fraiche og vaniljesukker i en stor skål. 
Smelt husblassen over vandbad eller i mikroovnen og lad den køle lidt af inden den røres sammen med ostemassen. Tilsæt bailey lidt efter lidt, og til sidst den hakkede chokolade. Hæld ostecremen ud over den kolde kiksebund og stil den i køleskabet i ca. 2 timer. Man kan jo variere og købe en af de lidt sjovere Bailey varianter - mint,  chokolade eller coffe. 
Pynt med revet chokolade og kandiserede violer og server til en god kop kaffe eller endnu bedre, et godt glas portvin! God weekend :)