Søg i denne blog

søndag den 27. november 2016

Islagkage m. marengsbunde og friske bær

I går fik vi fint besøg fra Aalborg, og vi skulle have en rigtig vinter-tung (på den gode måde) simreret med kartoffelmos. Så der skulle altså en lidt lettere dessert til, også selvom det måske mere er en sommerdessert. Det er en opskrift jeg har fået af min veninde Camilla, som vist nok har den fra mormors køkken. Det er jo i sig selv lidt hyggeligt :)
Jeg har fået lov at lægger opskriften op her på bloggen, også for at jeg selv kan finde den igen. For den er virkelig god. Også på anden dagen skal jeg hilse og sige.

Marengsbunde og marengspynt:
335g sukker
5 æggehvider
lidt eddike
  • Pisk æggehviderne sammen med 225g sukker. Start med 1 min på lav hastighed, for bagefter at skrue helt op for hastigheden. Der skal piskes længe og kraftigt indtil du har en sej hvid masse. 
  • Herefter vendes de sidste 100g sukker i sammen med en lille sjat eddike. 
  • Tegn to lige store cirkler på et stykke bagepapir, brug evt. en tallerken som skabelon. Kom marengsen i en sprøjtepose og fordel den ligeligt rundt i cirklen. 
  • Bag i 1 time ved 115 grader varmluft og lad dem køle helt ned inden bagepapiret fjernes. Fjern det meget forsigtigt.
Jeg valgte at bruge den resterende marengs til små lyserøde pyntemarengs. 

Is:
5 æggeblommer
85g flormelis
1/2 L piskefløde
75g groft revet marcipan
50g hakket chokolade
50g hakkede mandler
Friske bær til pynt


  • Riv maricipan, hak mandlerne og hak chokoladen
  • Æggeblommer og flormelis piskes til en råhvid æggesnaps
  • Piskefløden piskes til flødeskum, men pas på med at piske den for meget
  • Vend forsigtigt flødeskummet i æggesnapsen og til sidste vendes marcipan, mandler og chokolade i. 
  • Placér en af bundene i en kagering med kageplast omkring eller i springform og hæld ismassen over. Der er rigeligt, så vurder hvor høj en kage du vil have. 
  • Afslut med marengs bund
  • Stil kagen på frys i min. 3 timer. 
  • Tag den ud 5 min inden servering og pynt med friske bær i alle afskygninger samt evt. minimarengs. 

Velbekomme og god søndag aften :) 





søndag den 20. november 2016

Chili con carne er altid en god ide

I fredags holdt jeg (meget) forsinket fødselsdag for mine skønne, dejlige veninder. Mest af alt var det en undskyldning for at samle pigerne til god mad, tøsesnak og fest. Det er første gang siden jeg blev gravid at vi var samlet til sådan en aften, og hvor var det bare skønt!
Aftenens tema var mexicaner fest. Da Freja skulle døbes fik vi lavet fine invitationer på vistaprint og jeg synes der er et eller andet over at få en rigtig invitation frem for en facebook invitation eller en sms. Så jeg havde bestilt invitationer der passede til aftenens mexicaner tema.
Mexicansk tema er altid er sjovt synes jeg, der er mange muligheder for at pynte op, maden er god og let at lave til mange mennesker. Jeg havde egentlig forestillet mig, at vi skulle have en masse forskellige små retter, men det var i sommer da det var 25 grader og lækkert vejr jeg havde tænkt det. På en eller anden måde, passede det bare ikke helt til 8 grader og øsende regnvejr. Så jeg sadlede om til en lidt tungere, varmende middag og som sagt er chili con carne ALTID en god ide. Den blev serveret med ris, en mexicansk majs salat, guacamole og tortilla chips. Jeg lavede den om formiddagen, så den fik lov at stå og simre i næsten 6 timer inden den blev serveret. Og så smager den bare endnu bedre.
Til pynt havde jeg søgt inspiration på pinterest, der lå rigtig mange flotte billeder fra mexicanske brylluper og fejringer af Cinco de Mayo som er en vigtig politisk dag i Mexico.
Det er et enormt farverigt tema at pynte op efter og det kan jeg godt lide. Jeg synes selv bordet blev ret festligt at se på. Jeg har desværre ingen billeder af maden, men I må nøjes med billeder af det farverige bord i stedet :)
God søndag derude!

Chili con carne 4-6 pers. 


  • 500g hakket oksekød 8-12%
  • 2 løg fint hakket
  • 2-3 fed hvidløg, fint hakket
  • 2 chilier, fint hakket
  • 2 peberfrugter
  • 1 dåse maj
  • 2 dåser kidney bønner
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 oksebuillon blandet op i 1L kogende vand, eller oksefond hvis man har det
  • 3 tsk stærk paprika
  • 2 tsk chiliflager
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk koriander
  • 2 tsk kanel
  • salt og peber
  • 2 stykker 70-80% mørk chokolade


Hak løg, hvidløg og chili. Svits det i lidt olie på en pande eller i gryden. Herefter steges kødet, jeg plejer at gøre det på en pande for at få met mulig stegeskorpe, men man kan også sagtens gøre det i gryden. Herefter tilsættes Peberfrugt, majs, kidneybønner og tomatpure. Herefter tilsættes de hakkede tomater og oksebuillon. Lad det stå og simre en halv times tid. Så tilsættes krydderierne og den mørke chokolade, lad simre mindst 30 min mere og smag til med salt og peber. 
Den kan både serveres med ris, med guacamole og tortilla chips eller begge dele. 

Mexicansk majs salat 4-6 personer

  • 2 dåser majs, eller majs fra 4 friske majskolber
  • 1 dåse sort bønner
  • 1 rødløg hakket fint
  • 1/2 squash
  • 4 tomater
  • Et kvart rødt spidskål
  • Friske koriander
  • 1 dl friskpresset limejuice
  • 2 tsk honning
  • 2 spsk smagsneutral olie
  • 1 tsk æblecidereddike
Grøntsagerne blandes sammen og dressingen hældes over lige inden servering :) 









fredag den 11. november 2016

Friturestegte auberginer m. spidskommen og koriander

Disse lækre auberginer har vi hjemme hos os altid kaldt for græske auberginer. Om det egentlig er det, er jeg faktisk i tvivl om hvis man ser på krydderierne - ikke lige typisk græske vel?
De smager under alle omstændigheder mega godt. Og vi fik dem her den anden dag, da jeg havde maduge og bestemt at vi skulle have græsk mad. De blev serveret sammen med krydrede hakkebøffer (mest fordi de ikke havde noget lam i føtex), klassisk græsk salat og tzatziki. Mums.
Jeg fik desværre ikke taget noget ordentligt billede fordi det var så dunkelt, men heldigvis er det jo ikke raketvidenskab.

Græske auberginer med spidskommen og koriander

Det skal du bruge til 4 personer:

  • 2 auberginer
  • Groft salt
  • Æggehviderne fra 3 æg
  • 2 dl hvedemel
  • 5 spsk koriander
  • 5 spsk spidskommen
  • salt og peber
  • 1 L solsikkeolie

Skær auberginerne i ca. 0,5 cm tykkelse. Lig dem på et fad, et stykke sølvpapir eller andet og drys dem med rigeligt groft salt. Her skal de ligge og trække ca. 30 min, indtil der begynder at danne sig små dråber oven på skiverne. Herefter skylles de godt i koldt vand. 
Medens auberginerne trækker, sættes olien over blusset og æggehviderne piskes stive. Mel blandes godt med koriander, spidskommen, salt og peber. 
Prøv dig lidt frem i forhold til hvor meget krydderi der skal i. 
Jeg kan godt lide at der er smæk på krydderierne, men det er jo lidt forskelligt fra person til person. 
For at tjekke om olien er varm sættes enten en træske eller en knækket tandstik ned i olien. Bruser det omkring den er olien varm. 
Dyp først auberginerne i æggehvidemassen, derefter i mel/koriander/spidskommen og ned i olien. Lad dem stege indtil de er gyldne på begge sider og læg dem på et stykke køkkenrulle til afdrypning, så de bliver sprøde :) 
Server f.eks. med græsk salat, lammekoteletter og tzatziki. 

torsdag den 3. november 2016

Piget babyshower kage

Min søde veninde Louise bliver snart mor, og selvom hun havde sagt at hun altså ikke ville have babyshower når hun engang skulle være gravid, så blev os piger enige om at det skulle hun altså have. Og det viste sig at være meget godt - nogen havde nemlig fortrudt ;)
Overrasket og glad det blev hun. Der skulle selvfølgelig være kage, og den havde jeg lovet at stå for. Nu ved vi det er en lille pige, og kønsdiskrimination eller ej, den skulle være lyserød med sødt på.
Smagene skulle være friske, og ikke alt for tunge, samtidig var der et lidt stramt budget der skulle overholdes. Valget faldt på hindbær og hvidchokolade. I bunden er der hindbærmousse og ristede mandelflager, derefter et lag med hvid chokolademousse og blåbærkompot. And can I say - YUM! Den blev virkelig virkelig god. Mandlerne gav lige lidt knas og det klædte kagen i den grad.

Fremgangsmåden er præcis som i den forrige, men da jeg skulle lave kagen på under 2 dage valgte jeg at købe bundene for på den måde at spare lidt tid. Det er en okay løsning, når man ikke har tiden til at lave det hele selv.

Fondant figurerne lavede jeg 2 dage inden, så de kunne nå at tørre. Denne gang blev topfiguren en lille bamse med lyserød sløjfe og bogstavsklodser. Klodserne er lavet i frihånd, da jeg ikke havde nogen forme. Det blev okay, men selvfølgelig ikke ligeså skarpt og ens, som hvis de havde været lavet i forme.
Jeg har selv lavet og farvet fondanten. Jeg synes af en eller anden grund den brune var lidt svær at arbejde med og jeg følte fondanten begyndte at falde fra hinanden jo mørkere jeg gerne ville have den. Så bjørnen havde lidt revner hist og her, men det gik alligevel. Heldigvis er det jo ikke den store bagedyst ;)
I sidste opskrift skrev jeg det her med at "sikre" mousserne med smørcreme, det var måske lidt dårligt forklaret, så jeg har taget lidt billeder af det her. Og den bliver 100% lettere at smøre flot op.

Her kommer opskriften på hvid chokolade mousse og samt lidt billeder fra bagedagen. Beklager de lidt mørke billeder, men lyset var simpelthen ikke bedre.
Hindbærmoussen, samt opskrift på fondant kan findes i opskriften her.
Kagen er bygget således:

  • bund
  • Halvdelen af hindbærmoussen
  • Ristede mandelflager
  • Resten af hindbærmoussen
  • bund
  • blåbærkompot
  • hvid chokolademousse
  • bund
  • Smurt op med smørcreme og overtrukket med fondant

Hvid chokolademousse:

  • 250g hakket hvid chokolade
  • 6 dl piskefløde
  • 3 blade husblas
Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand i ca. 10 min. 
Varm fløden op, så den lige kommer op og koge. Hæld den varme fløde hen over den hakkede chokolade og rør til den er opløst. Tilsæt herefter husblas og rør til den er opløst. 
Læg husholdningsfilm helt ned til massen og stil herefter på køl til den er helt kold. 2-3 timer. Når cremen skal bruges piskes den op med en elpisker til den er luftig. 
Blåbærkompotten er blot frosne blåbær kogt sammen med lidt vaniljesukker. 


                                                                    Den færdige kage



Pynt



                                                           Lag med ristede mandelflager




"Sikring" af hindbærmoussen med smørcreme 




Opsmørring



Overtrukket med fondant



Pynt sættes på



Færdig kage